Mandens Manual

 
0
Posted 07/17/2015 by Mandens Manual in Hverdagsblogs

Hvordan tænker kvinder? Hvordan føler og handler de, og hvad betyder det altsammen?

Mandens Manual er skrevet til dig, der vil vide mere om kvinder. Den viden er nyttig, når du vil tættere på dem for at indlede et forhold.

Tæt på kvinder vil du nemlig som mand, uanset om det er en kort snak ved stoppestedet, et kram i baren, en enkelt hed nat, eller at I ender med at flytte sammen og stifte familie.

Ofte spørger vi os selv, hvorfor kvinder ikke bare siger, hvad de mener og opfører sig logisk og forudsigeligt lige som mænd. Hvorfor skal vi igennem så mange misforståelser og underlige spil, hvis begge køn er ude på det samme?

Fordi de er kvinder, lyder det korte svar på første spørgsmål. Men selv om de ofte viser deres meninger og hensigter i stedet for at sige dem direkte, er kvinder logiske. De følger bare en anden logik end mænd.

Overordnet er kvinder og mænd nok ude på det samme, men de to køn ville male forskellige billeder, hvis de skulle illustrere, hvordan deres foretrukne forhold ser ud. Dertil kommer de mange individuelle forskelle, fordi menneskers erfaringer og opfattelser adskiller sig fra hinanden.

Tiltrækning, kurtisering, dating og flirt er veje til at nå målet. Også her griber de to køn og deres medlemmer tingene forskelligt an. Det hele kan ligne en af de fuglereder, linen kan lave på et fiskehjul, og som hindrer dig i at få noget på krogen.

Mandens Manual er metoder til at løsne dette sammensurium igen. Ikke ved at svinge fiskekniven i et enkelt hug men ved at skabe overblik og løse hver knude for sig.

Skal det lykkes, duer det ikke at påpege. at kun det modsatte køn er gået i hårdknude, når vi mænd selv bidrager til sammenfiltringen. Derfor må vi også se på vores egen rolle i spillet.

 


0 kommentarer



Skriv til bloggeren


Hvad syntes du om bloggen?


(ndvendig)