Kristinas

 
0
Posted 03/17/2015 by Kristinas in Inspirationsblogs

Velkommen til min blog….

Mit navn er Kristina, jeg er 35 år gammel og jeg bor sammen med min bedre halvdel Heine og vi har sammen vores skønne datter Mille på 3 1/2 år.

Dette er et kæmpe skridt for mig, og en drøm jeg har gået med længe, som jeg nu tager hul på. Jeg er nu kommet til et sted i mit liv, hvor jeg tør gøre dette til virkelighed. Nemlig at skrive og blogge om det der interesserer mig allermest, og det som har været det største tabu i mit liv. Efter mange år med en spiseforstyrrelse er jeg langt om længe kommet på den anden side. En side jeg på et tidspunkt ikke troede var muligt.

Jeg vil dele mine tanker, min livsstil og skrive om alt hvad der rører sig indenfor sundhed samt hvad jeg ellers finder spændende såsom oplevelser, mad, rejser m.m. Derudover vil en stor del også omhandle spiseforstyrrelser, da jeg gerne vil hjælpe andre ved at skrive om hvordan det var for mig at have en spiseforstyrrelse, men også hvordan det er lykkedes mig at komme ud af dette saboterende liv, samt hvordan jeg lever mit liv med glæde, energi og overskud til at nyde livet i dag.

Som person går jeg rigtig meget op i at leve sundt og holde mig stærk med styrketræning og løb. Jeg er dog på ingen måde fanatisk, og jeg elsker “søde sager” og et godt glas rødvin, som jeg aldrig vil undvære. Dette er for mig i dag en del af en sund livstil – nemlig at nyde livet i balance. Jeg er til lækker og sund nærende mad, lavet af kærlighed. Til hverdag er det dog også okay for mig med hurtige rugbrødsmadder med torskerogn, æg eller makrel; så værdsætter jeg blot, at familien er samlet og vi nyder hinandens selskab uden at det behøver at være gourmet mad.

Så alt i alt er jeg en god blanding af både at være til det luksuriøse, fest og farver. Men til hverdag er jeg også fuldt ud tilfreds med, at tingene ikke behøver at være skruet helt op til fest. Det vigtigste for mig er, at mærke at livet gør mig glad i “låget” og det er netop det jeg lige er begyndt at mærke hvad der gør.

Velkommen på min side – jeg håber du vil læse med….

Bedste hilsner om et dejligt liv til dig

Kristina

 


0 kommentarer



Skriv til bloggeren


Hvad syntes du om bloggen?


(ndvendig)